Inkvisitionens magtfulde mænd er betænkelige ved, at Broder Lorenzo (Javier Bardem) får sit portræt malet af den kontroversielle maler Goya. De arresterer malerens underskønne muse Ines (Natalie Portman) for kætteri og kaster hende i fængsel. Goya, der har magtfulde forbindelser sætter alt ind på at hjælpe Ines. Den dobbelte Oscar-vinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus) har skabt en dramatisk og farverig storfilm om kampen for overlevelse under den spanske inkvisition.